Historien

 
 

Sin vej til pynten

I over 100 år, er der sket meget historisk på Horsens Havn. Det hele startede d. 7. September 1879, hvor Sejlklubben blev stiftet.
Den første formand var Emil Bojsen - også kendt som stifteren af Horsens Folkeblad.

I 1915 byggede sejlklubben sit første klubhus. Den berømte arkitekt Viggo Norn, blev hyret ind til at udforme bygningen, hvorefter klubhuset blev opført på en ø midt i industrihavnen - her lå alle fritidsbådene til rundt om øen.

Formen på bygningen var ottekantet i ca. samme mål som det midterste lokale hos Restaurant Pynten. Senere blev huset i 1931 transporteret på to store pramme, til fastlandet yderst på “pynten” - som var hjørnet mellem havn og fjord. Det er på samme beliggenhed det nye klubhus befinder sig i dag. 

Klubhuset blev siden udvidet med “kahytter” og terrasser. Derudover blev bygningen under 2. verdenskrig malet sort, og der blev isat smukke hvide sprossevinduer. 

Restaurant Pynten Horsens.jpg

Efter knap 100 år, besluttede Horsens Sejlklub, at bygge et nyt klubhus med respekt for den oprindelige arkitektur. Det nyopførte klubhus blev indviet den 5. April 2014, og det er her Restaurant Pynten i dag har til huse. 

Den 1. Maj 2018, overtog Jesper Stobberup forpagtningen af Horsens Sejlklubs lokaler, og startede Restaurant Pynten op. Med en vision om at give gæsterne en unik oplevelse, hvor maden bliver lavet fra bunden - af friske råvarer - og i et prisleje hvor alle kan være med.

Restaurant Pynten har åbent hele året, hvor der bliver serveret a la carte. Derudover afholder vi selskaber alle ugens dage.

Vi glæder os til at byde jer velkommen hos Restaurant Pynten.