Nydelse og velvære i Valhalla Wellness
Sanseoplevelse for krop og sjæl, hvor stress og jag fortrænges af en indre ro.
Hvem kunne ikke tænke sig at stresse af i eksklusive omgivelser - bare lade tankerne flyve og drømme sig hen til et sted, ingen kender.
I Valhalla Wellness er det muligt. Det er et jordisk paradis for både krop og sjæl, hvor man kan erstatte stress og jag med indre ro.
Prøv den terapeutiske effekt i det vitaliserende spabad med den beroligende stjernehimmel, lad den opkvikkende troperegn massere kroppen og få løsnet musklerne og sæt gang i blodcirkulationen i den afslappende sauna eller dampbad.
Herefter kan man få bragt alle sanserne til live i det forfriskende koldvandskar, og til dem, der vil have mere, er der også solarium og hvilerum til fri afbenyttelse.
Valhalla Wellness er forbeholdt Montra Pyntens boende gæster.
Der er mulighed for at bestille massage dog fortrinsvis om torsdagen medmindre andet er aftalt med massøren.


